Energimærkning
Bang & Beenfeldt har igennem en lang årrække været foregangsvirksomhed inden for energirigtig projektering og renovering. Vi kan hjælpe jer med at løse helt konkrete problemer og vi udarbejder også lovpligtige energimærkninger, som kan hjælpe jer med at målrette indsatsen. Energimærkningen er, sammen med en tilstandsrapport, desuden et vigtigt dokument når de kommende års driftsmidler skal prioriteres.
Overalt lyder det, at der skal spares på energien og i den forbindelse findes der et hav af tiltag at vælge imellem, som f.eks.:
- efterisolering af virksomheden
- brug af energisparepærer og spareskinner
- installation af varmepumper for jordvarme
- montering af solfanger- eller solcelleanlæg på taget
- udskiftning af vinduer til energivinduer
- montering af blandingsbatterier og wc-kummer med vandsparefunktion
- udskiftning af oliefyr til fjernvarmeveksler eller gaskedel alt efter forsyningsmuligheder
Nogle af ovenstående tiltag er nemme at gå til og kræver ikke meget andet end lidt snilde, hvorimod det ved andre tiltag er nødvendigt med en større investering og dermed forudgående undersøgelser. Investeringen skal kunne betale sig, og vi kan hjælpe jer med at bedømme, hvilke løsninger der bedst egner sig til jeres virksomhed.