A/B Vanløsegaard
Udskiftning af tag og energioptimering med byfornyelsesstøtte
Vanløsegaard er en typisk københavnerejendom; en klassisk solid ejendomskarré i høj bygningskvalitet, som vi skal sørge for at bevare.
At bevare handlede om vedligehold, men kunne også være værdiforbedrende tiltag som energioptimering og aktualitet. I forbindelse med en gennemgribende renovering af taget havde andelsboligforeningen Vanløsegaard derfor besluttet at forberede tagarealet til senere at kunne etablere knopskydninger.
Byfornyelse og solceller
Andelsboligforeningen fik hjælp af Bang & Beenfeldt til at søge byfornyelsesstøtte til energioptimeringen, som udover solceller også talte ventilation med varmegenvinding samt etablering af LAR-anlæg til regnvandsopsamling. Det opsamlede regnvand bruges nu i fællesvaskerierne og til skyl i toiletter.
Energimærkning
Vi hos Bang & Beenfeldt udførte en forundersøgelse med energimærkning som grundlag for at ansøge om byfornyelsesstøtte. Andelsboligforeningen nyder nu godt af lavere energiforbrug, sundere indeklima, skybrudssikring og optimeret udnyttelse af bygningsmassen. Renoveringen har dermed sikret og forøget boligens værdi.
”Der kan ydes støtte til istandsættelse af bygningens klimaskærm, etablering af bad, afhjælpning af kondemnable forhold samt til energiforbedrende arbejder, der er nævnt i et energimærke for boligerne. Der kan også ydes støtte til nedrivning, til etablering af offentligt tilgængeligt byrum og til fjernelse af skrot og affald.”
Fra København Kommune, byfornyelsespuljer