Vandrør og vandinstallationer

Vandrør ligger ofte skjult inde i rørkasser og konstruktioner, og det kan forårsage dyre følgeskader, når de er blevet gamle og der går hul på dem. Derfor er det alfa omega, at der er styr på vandrør og stigstrenge  i jeres ejendom.

Gamle københavnerrør

Mange vandrør, vandinstallationer og stigstrenge i ejendomme i Storkøbenhavn har efterhånden nogle år på bagen og trænger i disse år til udskiftning. I mange ældre ejendomme oplever beboerne for eksempel konkrete problemer med trykket og med temperaturen og ventetiden på det varme vand. Og det kolde vand er sjældent rigtig koldt.

Brugsvandsrør har typisk en levetid på 35-50 år, og de påvirkes af kalk, vandkvalitet og de materialer, de er samlet med. Typisk henvender andels- eller ejerboligforeningerne sig enten direkte til os – eller efter de først har talt med en VVS’er, der har henvist dem til en rådgiver.

Vi har mange års erfaring med at udskifte vandrør og stigstrenge i hovedstadens ejendomme. Se nogle eksempler på det her

Det skal du være opmærksom på:

Vandrør bør udskiftes eller tilses af en ingeniør, når du oplever at:

  • Der er brud på et vandrør og det drypper
  • Der er vand- og fugtskader eller skimmel
  • Trykket i fx bruseren er lavt, og du venter længe på det varme vand
  • Der er rust på rørene
  • Der er brud på isoleringen rundt om rørene: der kan i øvrigt være miljøskadelige stoffer som fx asbest i brudt isolering
  • Vandet er koldt: Det er ikke kun irriterende, men også potentielt sundhedsskadeligt pga. risiko for legionella-bakterier

Renovering af vandrør skal tilrettelægges godt

Når det handler om vandrør, er det vigtigt at renovere i tide, inden skader kan vokse sig meget store og dyre – og tilmed sundhedsskadelige.

At udskifte vandrør er et stort projekt, der griber ind i alle lejligheder i ejendommen.

Vi styrer hele projektet i mål, så du har vished om, at der er styr på alle jeres brugsvandsinstallationer, og vi tilrettelægger det naturligvis, så du som beboer får så få gener som muligt undervejs i projektet.

Det hjælper vi jer fx med:

  • Udarbejder tilstandsrapporter og notater i en indledende fase for at få overblik over de eksisterende installationer, og får belyst mulighederne for forbedringer.
  • Registrerer, projekterer og planlægger udskiftning af brugsvandsrør og stigstrenge i ejendommen.
  • Tilrettelægger arbejdet med udskiftning af rørene med færrest mulige gener for jer som beboer undervejs.

Kontakt os

Få styr på jeres vandrør, stigstrenge og VVS-projekter i dag. Vores VVS-ingeniører Jens Voergaard har solid erfaring på området og hjælper jer med at få styr på alle VVS-installationerne og kravene hertil – og leder jer trygt gennem hele processen.

Kontakt os på vvs@bangbeen.dk

 

Se nogle af de VVS-projekter, vi har gennemført