KVUC - transformation fra p-kælder til aula

KVUC i Vognmagergade har undergået en større transformation, hvor en tidligere p-kælder er blevet til en lys og indbydende aula.

Da KVUC i 2005 flyttede ind i den historiske bygning i Vognmagergade, var der ikke etableret en aula til fælles samling, men det er der nu blevet lavet om på, for den eksisterende bygningsmasse er blevet transformeret.

Ingeniørberegninger, statik, VVS

Vi har i Bang & Beenfeldt været tilknyttet renoverings- og ombygningsprojektet som underrådgiver til LAARK Arkitekter. Her har vi stået for teknisk rådgivning ifm. med VVS og konstruktioner. Særligt ingeniørberegningerne og de statiske forhold har været en spændende opgave at løse, hvor vi bl.a. har beregnet på de enorme limtræsbjælker, som har en afgørende og fremtrædende betydning for den nye aula. Hele aulaens synlige konstruktion er bygget op af limtræsbjælker, som skaber et lyst og indbydende studiemiljø.

Den nye aula får flere funktioner, så det altid er et aktivt rum. Det rummer bibliotek, fungerer som studiesal og har uformelle arbejdspladser til gruppearbejde, forberedelse og kortvarig undervisning.

Fra p-kælder til aula

Aulaen er blevet indskudt i nedre plan, hvor der før var p-kælder. Det er gjort ved at nedbryde ydre mure og dermed sammenlægge en gammel gymnastiksal og ankomsthallen. Samtidigt hæves dækket i gården, og der etableres lysskakter til ovenlys, så man får et smukt lysindfald der filtreres gennem limtræsbjælkerne, der udgør loftskonstruktionen.

Fakta om projektet

BygherreKVUC - transformation fra p-kælder til aula
RolleUnderrådgiver
Aflevering2023