Et godt indeklima, pædagogiske læringsmiljøer og plads til leg og udfoldelse. Dét er noget af det, der er grundlæggende for et barns trivsel. Skolen er et af de steder, hvor børn tilbringer mange af deres vågne timer i hverdagen, og derfor er det så vigtigt med et miljø, som giver plads til, at børnene trives og har det godt.

Kommunerne har stort fokus på de ovenstående områder, og med nye kommunale krav til bl.a. skolernes indeklima, stilles der også skarpt på at optimere de fysiske rammer på folkeskolerne.

Bang & Beenfeldt er med til at vedligeholde og forbedre disse rammer, og vi har de seneste år arbejdet på mange skoleprojekter. Mange folkeskoler er i dag nedslidte, energiforbruget er højt og indeklimaet er dårligt, hvilket sætter sit præg på elevernes indlæring. Der er et stort energibesparelsespotentiale ved eks. at energirenovere en skole eller at udskifte vinduer, tag og døre.

Flere igangværende skoleprojekter

Lige nu arbejder Bang & Beenfeldt bl.a. som totalrådgiver på Skolen ved Bülowsvej på Frederiksberg, hvor skolen skal have udskiftet vinduer og døre. Renoveringen skal skabe bedre cirkulation, mere frisk luft, mere dagslys, mindre træk og færre kolde overflader. Alt samme bestanddele, der giver bedre indlæring og komfort for eleverne.

Et andet igangværende projekt er Gildbroskolen i Ishøj, som har problemer med opstigende fugt i deres idrætssal. Her yder vi teknisk rådgivning, så skolen i fremtiden kan blive fri for fugtproblemerne.

Også Buddinge Skole har været en del af arbejdsporteføljen og skolen har netop været i gang med en renovering, hvor Bang & Beenfeldt har hjulpet til. Skolen er blevet nyindrettet og transformeret om til rekreative læringsmiljøer.

Vi er glade for at være en del af denne udvikling inden for folkeskoleområdet og at være med til at fremme børnenes sundhed, trivsel og læring.

Læs også mere om vores arbejde ved Skolen ved Bülowsvej. 

Besøg vores sider: facebook linkedin