Mange har siddet på hjemmekontoret i mange måneder nu, og vi har lidt på fornemmelsen, at det kommer til udtryk i et øget behov for at renovere sin bolig. Men du skal væbne dig med tålmodighed.

Efter al den tid inden for hjemmets fire vægge, får man måske endelig taget sig sammen til at få væltet den irriterende væg ind mod stuen, lægge nogle lejligheder sammen eller få udskiftet den gamle altan.

Undgå at huset braser sammen

I hvert fald kan vi mærke en stigende interesse for at få rådgivning til den type opgaver her i Bang & Beenfeldt.

– Ofte ringer folk for at få rådgivning, fordi de fx vil fjerne en væg i boligen. Det er en rigtig god ide at konsultere en ingeniør, før man fjerner en væg eller ændrer på en bygnings konstruktioner. Selvom en væg ikke er bærende, kan den godt være stabiliserende og derfor vigtig for konstruktionen – så det er altid godt med et professionelt blik på opgaven, siger rådgivende ingeniør i Bang & Beenfeldt, Flemming Larsen og tilføjer:

– Det medfører ofte alvorlige sætningsskader på en ejendom, hvis man ikke sørger for de statiske beregninger, før man piller ved konstruktionen. Det er trods alt de bærende konstruktioner, der forhindrer, at et hus eller en ejendom i værste fald braser sammen.

Væbn dig med tålmodighed

Vi kan også hjælpe dig med statiske beregninger, men du skal – desværre – væbne dig med tålmodighed.

I byggebranchen løber vi generelt ret stærkt for tiden, og det gælder også hos os. Derfor er der hos os en ventetid på op til 2 uger, før vi kan vende tilbage til dig med et tilbud på lige præcis din opgave. Efter du har accepteret tilbuddet, kan vi gå i gang med din opgave, og det tager cirka tre uger.

Hos Bang & Beenfeldt kan vi hjælpe med selve de statiske beregninger. Beregninger skal derefter verificeres hos en certificeret statiker og hvis der også er brug for certificeret brandrådgivning, skal det også foregå et andet sted end hos os.

Så du skal altså forberede dig på ventetid hos den certificerede statiker, brandrådgiver og til myndighedsbehandling og så hos eventuel håndværker eller entreprenør derefter. Så det handler om at være ude i god tid med dit projekt.

Sådan gør du

Vi kan hjælpe dig med statiske beregninger. Send en mail til info@bangbeen.dk med:

  • En kort beskrivelse af din opgave
  • Ejendommens adresse (inkl. evt. etage)
  • Oprindelige bygningstegninger, hvorpå du har markeret hvilken væg, det drejer sig om. Dem kan du typisk finde på weblager.dk eller filarkiv.dk

Læs mere her