Tolv topmoderne lejligheder i Københavns Middelalderby står nu klar til indflytning. Under renoveringen af den gamle ejendom, stødte man på nogle knogler i jorden, og arkæologer måtte tilkaldes.

Den lille gravko står som frosset midt i en bevægelse med grabben hængende i luften over et to meter dybt jordhul. To arkæologer har stoppet entreprenørens minigraver, og med et par små skeer skovler de nu jorden fri fra de store kampesten, som er kommet til syne nede i hullet.

Middelalderens kampesten som fundament

Vi befinder os i en baggård i Københavns historiske Latinerkvarter, i folkemunde kaldet Pisserenden, og de 7-800 kg tunge kampesten nede i jordhullet vidner da også om, at vi har at gøre med et historisk interessant område:

– Kampesten som disse blev typisk brugt som fundament i den sene Middelalder, der går fra slutningen af 1200 tallet og op til 1500-tallet, fortæller Christina Seehusen nede fra jordhullet. Hun er arkæolog fra Københavns Museum, og sammen med sin kollega Jane Sif Hansen blev de kaldt ud på en arkæologisk overvågning på byggepladsen i Sankt Peder Stræde.

Knoglerester under kælderen

Det var i forbindelse med, at kælderen skulle graves ud og soklen graves fri for at anlægge en kældertrappe, at renoveringen måtte sættes på pause:

-Da vi begyndte at grave under kælderetagen, dukkede nogle knogler frem. Vi indstillede gravearbejdet med det samme og kontaktede Københavns Museum, fortæller Erik Lindahl, som er ansvarlig for transformationsprojekterne hos Bang & Beenfeldt.

-Vi har trods alt at gøre med Københavns middelalderby. Tænk, hvis det var en gammel kirkegård eller noget værdifuldt, vi havde gravet frem, tilføjer han.

1700-tallet gravet frem

Ingeniørernes fund er dog ikke helt så makabert, for der er blot tale om dyreknogler, lyder det fra arkæologerne:

-Knoglerne er husholdningsaffald i form af rester fra ko, svin, får og ged. Her på stedet har vi også fundet rester af fajance og noget, der kan stamme fra en smedje, som lå her i anden halvdel af 1700-tallet. De ældste lag ligger dybest, så længere nede under de lag, vi har gravet nu, kan der ligge fund tilbage fra middelalderen. Men vi graver ikke dybere, end anlægsarbejdet kræver, så det får vi ikke at vide i denne omgang, siger Christina Seehusen.

Hverdagslivet i det gamle København

De mange fund på byggepladsen vidner om det hverdagsliv, der har udspillet sig på adressen for nogle hundrede år siden.

– Når vi gennemfører en arkæologisk overvågning som denne, er det som at finde små puslespilsbrikker, der er med til at danne billedet af den store fortælling om det gamle København. Det er altid spændende, når vi får åbnet til jordlagene i baggårdene, for de har typisk ligget uforstyrret og uberørte hen, forklarer Christina Seehusen, inden hun bliver afbrudt af sin kollega, Jane Sif Hansen, som har gjort endnu et spændende fund med sin ske:

Et stykke grøn fajance med en mand, der har et flot moustache.

– Det er fra den udsmykning, man brugte på kakkelovne, vi typisk havde i 1600 og 1700-tallet, fortæller hun entusiastisk, inden de to arkæologer omhyggeligt børster den fri for jord og lægger den forsvarligt i en pose til museets arkiver. Dermed er endnu en brik blevet føjet til fortællingen om vores forfædre og det gamle København.

Fakta om projektet

Sankt Peder Stræde nummer 19 har undergået en transformation og en gennemgribende renovering. Ejendommen stod tom i en årrække og blev senest brugt af Københavns Universitet. Nu har den gennemgået en total transformation, og det er praktisk talt kun ydermurene, der står tilbage fra den oprindelige 1800-talsbygning. Ejendommen indeholder nu 12 topmoderne lejligheder og de første beboere er netop flyttet ind.

Arkæologernes fund i baggården på Sankt Peder Stræde har karakter af en arkæologisk overvågning, hvor fund og bygningsspor bliver gravet frem og registreret. Kun når man finder noget af særlig betydning, der er for omfattende til, at det kan udgraves sideløbende med anlægsarbejdet, indstilles der til en egentlig arkæologisk udgravning.