Knopskydninger på Islands Brygge

Opgave: Totalrådgivning i forbindelse med tagudskiftning og udbygning af 4. sals lejligheder (knopskydninger) i andelsboligforening.

Uddybende: Andelsboligforeningen EIGI beliggende på Islands Brygge i København, beliggende lige ned til Havneparken, har gennemgået en større renovering i form af tagudskiftning, facaderenovering og etablering af knopskydninger.

Arbejdet med tagrenoveringen og knopskydningerne har været opdelt i seks lige store etaper, hvor hver etape har taget 2-3 måneder. Den samlede byggeperiode har strakt sig over halvandet år.

Opgaven omfattede teknisk totalrådgivning i forbindelse med gennemførelse af projekt for total tagudskiftning, facaderenovering og knopskydninger opad for lejligheder i den nuværende øverste etage.

Arbejdet med knopskydningerne er mundet ud i omkring 30 udvidelser af de eksisterende 4. salslejligheder.

De 230 lejligheder, som arbejdet har inkluderet, har alle været beboet undervejs i processen.

Du kan læse mere om projektet her.