A/B Venneminde

Innovativ facaderenovering

A/B Venneminde er bygget i 1920’erne, og indeholder 118 boliger. Ejendommen er vurderet til en høj bevaringsværdi 3, ifølge Slots- og Kulturstyrelsens SAVE-register. Derfor værner vi om kvalitet og udtryk ved at tænke i renovering med respekt for ejendommens historie.

Den gamle københavnerejendom skal have en omfattende facaderenovering, og til det formål har foreningen fået byfornyelsesstøtte. Vi har varetaget arbejdet med ansøgning til kommunen om tilsagn og vi har registreret relevante forhold for renovering af bygningen under byfornyelseslovgivningen.

Biogene og cirkulære isoleringsmaterialer

Projektet er udpeget som et af kommunens demonstrationsprojekter under Klimafacade+ projektet, der sigter mod at inspirere til innovative facaderenoveringer.

På A/B Venneminde har vi derfor undersøgt og udviklet en facadeløsning med brug biogene og cirkulære materialer, med det formål at reducere CO2-udledningen i videst muligt omfang. Visionen er at finde løsninger, der har en lav emission og er skalerbar, så det kan anvendes som eksempel for andre facaderenoveringer på lignende ejendomme i København.

Samtidig skulle isoleringen være ventilationsvenlig, så den kunne forbedre energiforbruget og indeklimaet i ejendommen. Løsningen skulle naturligvis også leve op til de danske brandkrav, hvorfor vi har haft en del dialog med DBi.

Fakta om projektet

BygherreA/B Venneminde
RolleTotalrådgiver
AfleveringIgangværende