Fangetårnet på Frederiksborg Slot
Fangetårnet på Frederiksborg Slot er blevet renoveret. Det gamle slot fra starten af 1600-tallet har været udsat for svampeangreb og trængte derfor til en kærlig hånd for at bevare det smukke renæssanceanlæg.
Restaureringsarbejdet omfattede udskiftning af den underliggende trækonstruktion, renovering af murværket samt en ny kobberdækning på tårnets spir.
Kobberarbejdet blev udført af Toft Kobber, og vi i Bang & Beenfeldt var tilknyttet projektet som arbejdsmiljøkoordinator for Toft Kobber.
Som arbejdsmiljøkoordinator havde vi fokus på sikkerheden på og omkring stilladset, der muliggjorde restaureringsarbejdet i de 56 meters højde, som stilladset nåede op til langs tårnet.

Fakta om projektet
BygherreSlots- og Kulturstyrelsen
RolleArbejdsmiljøkoordinator (AMK)