Er du bygningskonstruktør-studerende og på udkig efter en praktikplads? Så læs videre her. Vi har masser af udfordrende renoveringsopgaver på menuen og søger en konstruktørstuderende til et praktikforløb i foråret 2023.

Hos Bang & Beenfeldt er vi et solidt team af konstruktører og ingeniører med stærke fagligheder. Vi udfører ingeniør- og totalrådgivning på spændende transformations- og renoveringsprojekter primært i københavnsområdet. Vi søger lige nu en praktikant til forårssemesteret.

Om stillingen

Som praktikant hos Bang & Beenfeldt får du praktisk erfaring med en række opgaver, der spænder bredt. I din hverdag kommer du fx til at:

  • Deltage i besigtigelse af ejendomme
  • Stifte bekendtskab med rollen som mægler og problemløser imellem entreprenør og bygherre.
  • Udarbejde tilstandsrapporter og vedligeholdelsesplaner
  • Udarbejde udbudsmateriale
  • Udarbejde beskrivelser i BIPS, beskrivende tilbudslister, udbudsbrev mv.
  • Udarbejde tegninger i Revit
  • Beregne overslagsbudgetter for mindre og større projekter
  • Stifte bekendtskab med byggeregnskab, aftalesedler og lignende

Du vil blive klædt godt på til dine arbejdsopgaver, og du får masser af sparring med dine erfarne kolleger. Vi har igennem årene haft mange praktikanter tilknyttet, og alle har givet udtryk for, at praktikforløbet har været spændende, lærerigt, udfordrende – og så har praktikanterne følt sig godt modtaget hos os.

Mød en praktikant

Er du nysgerrig på, hvordan det er at være i praktik i Bang & Beenfeldt, så kan du kan møde Veronica, som er en af vores nuværende praktikanter: Du kan tjekke ind på byggeplads med Veronica, hvor hun fortæller lidt om hendes oplevelser og erfaring som praktikant.

Ansøg nu

Er du vores praktikant i foråret? Så send os os din ansøgning, CV samt eksamenspapirer på job@bangbeen.dk

Frist: fredag den 21.oktober

Vi holder samtaler løbende, og vi glæder os til at høre fra dig.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til stillingen, så kan du kontakte Mikkel:

mds@bangbeen.dk eller på tlf: 44 12 17 00