Konference ved Building Network

Bygge- og renoveringsprojekter var i fokus, da Building Network d. 24. oktober afholdt konference på Copenhagen Marriott Hotel. Direktør i Bang & Beenfeldt, Erik Lindahl, var på talerstolen, og han fremviste nogle af Bang & Beenfeldts igangværende projekter, bl.a. Danmarks Lærerforening, Ishøj Kommune og Kurhotel Skodsborg. Herefter løftede han sløret for nogle af de udbud, der er på vej i København hos Bang & Beenfeldt.

Erik gav i sit oplæg også gode råd til, hvad man som rådgiver skal være opmærksom i mødet med beboerne ved renoveringsprojekter i boligforeninger. Slutteligt fremhævede han de fordele, der er ved at bruge Bang & Beenfeldt som rådgiver

Flere talere holdte oplæg ved konferencen. Der var efter talerne mulighed for at komme i dialog med københavnske bygherrer, rådgivere og entreprenører og høre mere om aktuelle og kommende byggesager i landets hovedstad.

En spændende og læringsrig eftermiddag.

Læs også pressemeddelelsen fra Building Network her.

Foto: Building Network

Besøg vores sider: facebook linkedin