Kan du huske Mads?

Da vi mødte Mads sidst, var han i gang med sit sidste semester på uddannelsen som bygningskonstruktør på KEA. Ved siden af studiet var han ansat som studentermedhjælper her i Bang & Beenfeldt. Vi har igen tjekket ind hos Mads, som i dag er færdig med sit studie og tiltrådt i en fuldtidsstilling.

Mads Mønster Rudkilde begyndte sin tid i Bang & Beenfeldt som praktikant og fortsatte efterfølgende som studentermedhjælper. I dag kan Mads kalde sig bygningskonstruktør, og hans bekendtskab med Bang & Beenfeldt er langt fra slut. Efter det sidste punktum blev sat i specialet, og efterfølgende forsvaret på fornem vis, kan Mads igen møde ind på kontoret på Christianshavn – denne gang i en fuldtidsstilling som bygningskonstruktør.

- Det har været fedt, at jeg sideløbende med mit studie har kunne lægge mere og mere på min faglighed i forhold til, hvordan vi som bygningskonstruktører arbejder i praksis med byggesager. Siden jeg startede som praktikant for lidt over et år siden, har jeg fået lov til at få ansvar for egne opgaver. Gennem hele min studietid i Bang & Beenfeldt har jeg fået rigtig meget indblik i, hvordan bygge- og renoveringsbranchen fungerer og hænger sammen. Det gør, at jeg føler mig rigtig godt klædt på til, at jeg selv kan gå ud at rådgive vores kunder og samarbejdspartnere.



Fortsat udsigt til masser af læring

Selvom studiet er afsluttet, så er der stadig udsigt til masser af læring – både fra kolleger og de konkrete projekter.

- Der er god mulighed for at suge til sig og gøre sig nye erfaringer, fordi vi er sammensat af så mange forskellige fagligheder herinde. Jeg har både kolleger, som er ingeniører, konstruktører og arkitekter, og mange har endda også en håndværkerbaggrund. Det gør bare, at der altid og er nogle, man kan gå til, og som er superskarpe indenfor ét specifikt område. Så på den måde er der ikke langt fra spørgsmål til svar. Desuden er det sjældent, at man sidder med to helt ens projekter, hvilket betyder, at der ofte er forskellige muligheder og løsninger, man skal forholde sig til og overveje, og det synes jeg er rigtig spændende.”

Langelinie Alle