Boliger tegner sig for 40 procent af Københavns CO2-udledning, og derfor sikrer Københavns Kommune nu gratis energimærker til 176 ejendomme, der mangler et energimærke eller har et højt energiforbrug med energimærke E, F eller G.

Tilskudsordningen går under navnet Energitjekket KBH, og de gratis energimærker skal bidrage til at kortlægge ejendommenes energiforbrug og –udgifter. Formålet er, at det for 80 af ejendommene skal resultere i egentlige energirenoveringsprojekter efterfølgende.

-Med et opdateret energimærke får bestyrelserne i ejer- og andelsforeningerne øjnene op for de massive besparelser, de potentielt kan opnå, hvis de følger de råd, de får med energimærket og igangsætter nogle af renoveringstiltagene, siger Erik Lindahl, markedschef i Bang & Beenfeldt.

Løfter kommunen klimaindsats 

Efter en udbudsrunde fik Bang & Beenfeldt tildelt en del af rammeaftalen om at udarbejde energimærker under Energitjekket KBH, hvorfor vi sammen med Energihuset Danmark nu er i fuld gang med at energimærke en lang række Københavnerejendomme.

-Vi er glade for at få tildelt opgaven, der giver os mulighed for at være med til at løfte kommunens klimaindsats og være med til at bevare og renovere ejendomme i København, så vi i det hele taget får en mere energivenlig og bæredygtig bygningsmasse, siger Erik Lindahl om tildelingen.

Energimærkerne skal optimalt set munde ud i en række renoveringsprojekter på de ejendomme, der trænger mest. Her står Bang & Beenfeldt klar til at løfte renoveringsopgaverne som foreningernes rådgiver og hjælpe dem med at søge tilskud og støtte.

Det er målet at halvdelen af ejendommen prioriterer at iværksætte projekte,r som understøtter kommunens klimaindsats.

Udover Bang & Beenfeldt blev rammeaftalen tildelt rådgiverkonsortierne COWI, Møgelhøj Arkitekter samt Sustain.

Læs mere om Energitjekket KBH her: byfornyelsespuljer.kk.dk