Hvordan sikrer du din ejendom mod skader, når stormen raser?

Når stormen først raser, er det for sent at handle. Tagsten og skifferplader, der flyver gennem luften, udgør en alvorlig fare, både for mennesker og bygninger. Som ejendomsejer er det vigtigt at være på forkant med vedligeholdelsen og have en klar plan, hvis skaden er sket.

Af: Emil Bo Christensen, Seniorprojektleder i Bang & Beenfeldt

Få styr på facader og tag, før stormen rammer

En professionel bygningsgennemgang kan forhindre små skader i at udvikle sig til dyre og farlige problemer, når stormvejret sætter ind.

  • Tjek taget: Løse tagsten, revnede skifferplader eller svage fastgørelser kan føre til alvorlige skader under en storm.

  • Gennemgang af facader: Revner i murværk eller løse facadeelementer kan forværres af kraftig blæst.

  • Inspektion af afløb og tagrender: Blokerede afløb kan skabe vandskader, hvis regnvandet ikke kan ledes korrekt væk fra bygningen.

En professionel besigtigelse giver dig et overblik over ejendommens tilstand og sikrer, at potentielle svagheder og risici bliver udbedret, inden vejret gør arbejdet for dig - på den hårde måde.

Men hvad så når stormen har ramt?
Her er nogle gode råd til akutte reparationer

Når skaden er sket, er det vigtigt at handle hurtigt, men også sikkert - derfor anbefaler vi følgende:

1) Gå aldrig selv op på taget:
Det er livsfarligt at bevæge sig op på et beskadiget tag. Ustabile tagsten, glatte overflader og kraftig blæst gør det umuligt at arbejde sikkert. Lad i stedet de professionelle tage sig af det.

2) Dokumentér skaderne:
Tag billeder af ødelagte dele og løsdele, der er faldet ned. Det hjælper både forsikringsselskabet og de fagfolk, der skal vurdere skaden.

Den professionelle hjælp

Hos Bang & Beenfeldt er vi din ven i nøden. Efter stormen rykker vi hurtigt ud for at besigtige skaderne, vurdere omfanget og rådgive om den bedste løsning. Vi opdaterer din vedligeholdelsesplan, så du er bedre forberedt til næste gang, og anvender droneteknologi til en sikker og effektiv inspektion af taget uden risiko for yderligere ødelæggelse.

Baseret på vores vurdering kommer vi med konkrete løsningsforslag, der hjælper dig med at afgøre, om en simpel reparation er tilstrækkelig, eller om der er behov for en større udskiftning. En enkelt nedfalden tagsten betyder ikke nødvendigvis, at du skal have et helt nyt tag.

Forebyggelse betaler sig

Stormvejr er uundgåeligt, men skaderne behøver ikke at være det. Med en solid vedligeholdelsesplan, regelmæssige tjek af ejendommens svage punkter og hurtig handling efter skader, kan du beskytte din ejendom og spare både penge og bekymringer.

Vil du sikre din ejendom mod fremtidige stormskader? Kontakt os i dag for en professionel gennemgang og en plan, der holder. Også når vejret viser sig fra sin værste side.

Brug for rådgivning? Kontakt mig

Emil Bo Christensen

Seniorprojektleder.

ebc@bangbeen.dk

Emil Bo inspektionEmil Bo inspåektion

Se også

Min kollega Sebastians anbefalinger til en vinterklar ejendom.

Sebastian Angelo Lynge, seniorprojektleder og teamleder

Seneste nyheder og artikler