Bliv klar til fyringssæsonen: 3 gode råd
Man plejer at sige, at fyringssæson begynder her omkring 1. oktober. Men med tanke på den aktuelle energikrise, tænder vi ikke bare bevidstløst for radiatoren i år – og både offentlige og kommunale bygninger har indført loft på varmen.

Totalrådgivning fra start til slut
Renoveringen omfatter både facader og altaner. Der efterisoleres og opsættes Rockpanel facadebeklædning i farven titanium. Altanerne udvides med facadesystemets dybde, og betonbrystninger erstattes med glas for at give mere lys og luft til altanerne og de bagvedliggende rum.
Projektet ledes af vores kollega Caroline Høyberg, som står for koordineringen på tværs af fagligheder. Vores kollega og arkitekt Mette Gammelby Kruse har stået for det nye facadeudtryk, som foreningen har valgt. Sammen sikrer de, at funktion, konstruktion og æstetik tænkes sammen fra start.
Målet er en løsning, der forener teknisk kvalitet og holdbarhed med et nutidigt arkitektonisk udtryk, der samtidig har respekt for bygningens oprindelige udtryk.
Materialevalg med fokus på kvalitet og ressourcebevidsthed
Facaden udføres i Rockpanel facadeplader, som beboerne har valgt i farven titanium. Rockpanel facadeplader er fremstillet af basalt, en naturligt forekommende vulkansk stenart, som kan genanvendes næsten 100%.
Der arbejdes desuden aktivt på at udnytte pladerne optimalt, så spild minimeres. Valget af materiale og udførelse er truffet med blik for både lang levetid og en effektiv udnyttelse af ressourcerne.
Vi ser frem til at bidrage til, at E/F Hørsholm Park får moderne og robuste rammer, som beboere og omgivelser kan glæde sig over i mange år frem.