Sikkerhed på Frederiksdal slot med historisk støv i krogene
På Frederiksdal Slot i Virum er Bang & Beenfeldt ansvarlig for arbejdsmiljøkoordinering i forbindelse med en større restaurering af det fredede slot.
I videoen fortæller vores kollega Alex Krøldrup om projektet og om den særlige opgave, det er at holde styr på sikkerheden på en byggeplads, hvor historiske rammer, fredningshensyn og arbejdsmiljø skal tænkes tæt sammen.

Alex Krøldrup, afdelingschef for miljø, bæredygtighed & sikkerhed, koordinerer sikkerheden på Frederiksdal slot.
Erica undersøger: Hvordan holder man styr på sikkerheden under en slotsrestaurering?
Se filmen her, hvor du følger vores kommunikationsmedarbejder Erica Engel på besøg hos Alex Krøldrup på Frederiksdal Slot. Her bliver du klogere på, hvordan Bang & Beenfeldt arbejder med arbejdsmiljøkoordinering, og hvad rollen indebærer, når arbejdet foregår i og omkring en fredet bygning.

Arbejdsmiljøkoordinering på et fredet slot
Frederiksdal Slot gennemgår i øjeblikket en større restaurering, hvor der både skal tages
hensyn til bygningens historie, de eksisterende konstruktioner og de mennesker, der arbejder
på pladsen.
“Vi får det til at stå flot for de kommende generationer, ” siger Alex Krøldrup.
Som arbejdsmiljøkoordinator er Alex Krøldrup med til at sikre, at arbejdet kan foregå sikkert og
forsvarligt. Det gælder både i planlægningen og ude på selve byggepladsen, hvor forholdene
hele tiden skal følges tæt:
“Jeg går blandt andet sikkerhedsrunderinger, hvor vi går stilladset og alle arbejdsområder
igennem og sikrer, at arbejdsforholdene i arbejdsområderne er, som de skal være.”
Sikkerhedsrunderingerne er en vigtig del af arbejdsmiljøkoordineringen. Her bliver stilladser,
adgangsveje og arbejdsområder gennemgået, så eventuelle udfordringer kan håndteres i tide.
Når kulturarv og byggeplads mødes
At restaurere et fredet slot er ikke som et almindeligt renoveringsprojekt. Bygningen har en
historie, som arbejdet skal tilpasses efter, og det stiller særlige krav til både planlægning,
metode og adfærd på byggepladsen.
Alex Krøldrup sætter ord på det særlige ved at arbejde med historiske bygninger:
“Det er, at man får lov til at arbejde med kulturarv. Det stiller en masse krav, blandt andet til,
hvordan vi gebærder os.”
På Frederiksdal Slot betyder det, at arbejdsmiljøet hele tiden skal tænkes sammen med
hensynet til bygningen. For Bang & Beenfeldt er det netop her, den tværfaglige forståelse for
renovering og eksisterende bygninger bliver vigtig: Der skal være styr på sikkerheden, men
arbejdet skal samtidig udføres med respekt for de historiske rammer.
“Driften af bygningen skal tænkes ind på en anden måde. Og så har vi bare med alle “fortidens
synder” at gøre,” siger Alex Krøldrup.
Det kan for eksempel handle om tidligere tiders materialer, konstruktioner og løsninger, som
man først for alvor får indblik i, når restaureringen er i gang.
Særlige hensyn til arbejdsmiljøet
Når arbejdet foregår i en historisk og fredet bygning, kræver det et særligt blik for
arbejdsmiljøet. Bygningens alder, tidligere restaureringer og de materialer, man møder
undervejs, kan have betydning for, hvordan arbejdet skal planlægges og udføres.
Et af de forhold, man skal være særligt opmærksom på i historiske bygninger, er det, Alex
Krøldrup kalder historisk støv:
“Der er altid specielle hensyn at tage, når det kommer til arbejdsmiljøet. På historiske
bygninger har vi det, der hedder “historisk støv”, og det er jo fra processer, der har været under
løbende restaureringer.”
Hos Bang & Beenfeldt handler vores arbejdsmiljøkoordinering ikke kun om de synlige forhold
på byggepladsen. Det handler også om at have blik for de risici, der kan gemme sig i en ældre
bygning, og sikre, at de bliver håndteret forsvarligt.
På Frederiksdal Slot er vores rolle med til at skabe rammerne for, at restaureringen kan
gennemføres med respekt for både de mennesker, der arbejder på projektet, og den
arkitektoniske arv, bygningen bærer videre.
Den gennemgribende restaurering af Frederiksdal Slots klimaskærm gennemføres med en generøs bevilling fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.