Naturskifertag fra Østerbro får nyt liv

Når andelsforeningen på hjørnet af Silkeborggade får nyt tag, bliver de gamle naturskiferplader ikke smidt ud. De bliver i stedet genbrugt og får nyt liv i andre byggeprojekter. Det sker som led i en løsning, hvor renoveringsprojekter screenes for mulige bæredygtige tiltag, og erfaringerne tages med videre til andre renoveringer.

Philip Holst Wilsen, projektleder, & Gustav Lykkegaard, bæredygtighedskoordinator, ude hos foreningen A/B Silkeborggade

Philip Holst Wilsen, projektleder, & Gustav Lykkegaard, bæredygtighedskoordinator, ude hos foreningen A/B Silkeborggade

Naturskifer får nyt liv

Når A/B Silkeborggade 18-24/Århusgade 86 i disse måneder får lagt nyt tag, er det ikke kun taget, der bliver fornyet – det gør tankegangen også. I et samarbejde mellem os som rådgiver og J. Jensen som aftager udskiftes det gamle naturskifertag, og 700 kvm natursten sendes videre til genbrug i stedet for at ende som byggeaffald.

Vi har som rådgiver sikret, at det eksisterende naturskifer håndteres nænsomt, når det tages ned. Pladerne afhentes af J. Jensen Genbrug, der formidler materialerne videre til genanvendelse i andre projekter.

De gamle sten, som i årtier har dækket ejendommen, vil derfor komme til at indgå i andre projekter, andre steder i landet.

Tidlig screening er nøglen


Hos Bang & Beenfeldt bliver alle renoveringsprojekter screenet tidligt for bæredygtige muligheder. Det gør det muligt at identificere potentialer i tide og tage den vigtige dialog med bygherren, inden arbejdet går i gang.

“Naturskifer er et naturmateriale med meget lang levetid, og derfor giver det både praktisk og økonomisk mening at sikre, at materialet ikke går tabt. Det er afgørende, at vi som rådgivere bringer vores viden i spil tidligt og klæder bygherrer på til at træffe ansvarlige beslutninger. Og det er vigtigt, at vi kan samarbejde på tværs af branchen, så genbrug bliver muligt i praksis. Dette projekt er et godt eksempel, som vi anvender på flere af vores sager,” siger Alex Krøldrup, chef for miljø og bæredygtighed i Bang & Beenfeldt.

Tagprojektet på Østerbro viser, hvordan eksisterende materialer kan få nyt liv, og hvordan genbrug kan tænkes naturligt ind i renoveringsprocesser. Det kan tjene som eksempel til at inspirere andre boligforeninger og bygherrer til at gøre det samme i lignende projekter.

Se filmen og hør vores bæredygtighedskoordinator og projektleder fortælle om projektet

Kom med op på taget sammen med vores projektleder og bæredygtighedskoordinator fra Bang & Beenfeldt. I filmen fortæller Philip og Gustav om projektet, hvor vi hjælper boligforeningen med at give det eksisterende naturskifertag nyt liv.

Naturskifertag får nyt liv

Seneste nyheder og artikler