Greenwashing eller greenhushing?

Vaskemaskinen er en af de pavilloner, der er poppet op rundt omkring langs havnen, fordi København er arkitekturhovedstad i år. Den er et satirisk, underholdende take på problemerne med greenwashing – den er provokerende og sætter tankerne i gang . Det kan jeg lide!

Røde ører og sort samvittighed
Vaskemaskine rammer lige i solar plexus hos os i byggeriet. Som branche har vi nemlig god grund til at have både røde ører og sort samvittighed, for tal og data taler sit tydelige sprog: Byggebranchen tegner sig for op mod 40% af al den globale Co2-udledning. Det handler både om den energi, der bruges i eksisterende bygninger, om fremstilling og transport af byggematerialer, om byggeaffald – ja hele byggeriets værdikæde. Derfor er bygninger uundgåeligt en del af ligningen, når vi taler grøn omstilling i samfundet.

Hvor svært kan det være at bevare et gammelt vindue?
Når vi som virksomhed ønsker at fortælle om vores bæredygtige tanker, planer og initiativer, kæmper vi ofte med os selv om, hvorvidt det vil opfattes som greenwashing. For man kan givetvis altid finde ”huller i osten”, når vi stikker snuden frem og fx fortæller om et renoveringsprojekt eller et projekt, hvor vi har tænkt genanvendelse ind. For der er altid flere måder og alternative løsninger på en given udfordring.

I Bang & Beenfeldt har vi fx oplevet kritik i form af en kommentar på et af vores Linkedin-opslag, der handlede om en større energirenovering af en ejendom: En Linkedin-følger stillede spørgsmålstegn ved, hvor ansvarligt det egentlig er at udskifte vinduerne i en ejendom frem for at restaurere vinduerne?

Og det er da et virkeligt godt spørgsmål. I en perfekt verden ville vi kunne enten 1) bevare alle bygningsdele ved at vedligeholde dem 2) upcycle dem eller 3) bringe byggeaffaldet i genanvendelse.

Alle os, der arbejder med byggeri og renovering ved, at virkeligheden er mere kompleks end som så.

For eksempel: Et 1-lags-vindue fra 80’erne, som ikke er blevet vedligeholdt løbende, er praktisk talt umuligt at gøre energivenlig. Eller en eksisterende bygningsdel, som egentligt er i ok stand, men fyldt med miljøskadelige stoffer gør renovering af bygningsdelen urealistisk. Ikke på grund af selve bygningsdelen, men på grund af alle de øvrige tiltag som kræves, før det er forsvarligt over for miljø, beboere og håndværkere.

Derfor baserer vores rådgivning sig altid på, at vi ved at sætte nye vinduer i omtalte ejendom kan opnå en mere energivenlig ejendom og en mere ansvarlig proces.

Når greenhushing stopper samtalen
Ja, greenwashing er noget skidt. Man skal ikke love mere, end man kan holde. Men bæredygtighed er et rasende komplekst felt, hvor vi alle sammen bliver klogere løbende. Og i vores iver efter at undgå greenwashing begår mange af os en anden synd – nemlig greenblushing eller greenhushing, hvor man helt undlader at fortælle om gode initiativer og projekter, der ville kunne medvirke til at inspirere andre i branchen.

Og det er heller ikke et ønskværdigt scenarie, for hvis vi slet ikke tør fortælle hinanden om bæredygtige tanker og initiativer, ja så stopper samtalen og mulighederne for videndeling, og det forhindrer nye ideer i at blomstre. Derfor kunne jeg ikke være mere enig, når der nede ved den store vaskemaskine står:

“Greenwashing comes in many forms, some even unintentional. But instead of pointing fingers at current practices and products, we must encourage ambitious, cross-disciplinary ideas…”

Høje ambitioner på branchens vegne

I Bang & Beenfeldt har vi høje ambitioner på både vores egne og branchens vegne. Vi er ikke selv i mål med dokumentérbarheden af vores egne indsatser, og vi er langt fra i mål med at operere fuldt ud bæredygtigt. Men vi søger hele tiden at forme og påvirke, at vi tager rigtige og ansvarlige beslutninger på tværs af værdikæden og på de enkelte projekter – og vi screener konsekvent vores projekter for mulige bæredygtige tiltag.

Hos Bang & Beenfeldt er vi overbeviste om, at videndeling på tværs af virksomheder og faggrænser er en nødvendighed for at nå længere i den grønne omstilling. Det er et fælles ansvar, som vi skal løfte sammen.

Ingen af os har ”de vise bæredygtighedssten” med en manual for, hvordan vi kommer i mål med den grønne omstilling, og vi bliver nødt til at blive klogere sammen og løbende. Derfor er greenhushing en stor kæp i hjulet for at vi sammen kan udvikle os.

Jeg hilser den store greenwasher på havnen velkommen. Vi har glæde af den hele juli – og jeg håber, den sætter skub i samtalen - uden at pege fingre.