Miljøscreening afslører skjulte farer som asbest – en nødvendighed før renovering

Asbest er en alvorlig sundhedsrisiko, som stadig findes i mange danske bygninger – især dem, der er opført før 1986. Selvom det engang blev rost for sine brandsikre og holdbare egenskaber, ved vi i dag, at asbest kan føre til dødelige sygdomme som lungekræft, asbestose og mesotheliom.

Af: Henrik Vester Bjørndal, markedschef

Henrik Vester Bjørndal, kundechef

Henrik Vester Bjørndal, kundechef

Asbest: En skjult trussel i ældre bygninger

Når asbestholdige materialer forstyrres under renovering, kan farlige fibre frigives til luften, hvor de udgør en fare for både håndværkerne, der arbejder på byggepladsen og for bygningens beboere eller brugere.

Her kommer miljøscreening ind i billedet som et afgørende skridt i ethvert renoveringsprojekt. På de projekter, vi er involveret i som rådgiver, anbefaler vi konsekvent en miljøscreening fra start, for at få et billede af det område eller den bygningsdel, der står over for at skulle renoveres.

Miljøscreening: Din sikring mod farlige overraskelser

Ifølge lovgivningen skal bygherrer og entreprenører da også identificere farlige stoffer som asbest, før renoveringsarbejde påbegyndes. En professionel miljøscreening afslører, om der gemmer sig asbest eller andre miljøskadelige stoffer som PCB, bly eller klorerede paraffiner i fx rørinddækninger, tag og flisefuger.

Vores erfaring er, at asbest og skadelige stoffer næsten altid findes i ældre ejendomme. Det betyder, at mange renoveringsprojekter kræver en miljøsanering for at sikre en sund og sikker proces.

Lovgivning og ansvar: Hvorfor miljøscreening er et krav

Arbejdsmiljøloven kræver, at potentielt farlige stoffer som asbest identificeres og håndteres korrekt. Uden en miljøscreening risikerer man som bygherre ikke alene bøder, men også at udsætte medarbejdere og beboere for sundhedsskadelige stoffer.

Pr. 1. januar 2025 indføres de nye, strammere krav om, at kun autoriserede virksomheder må udføre asbestsaneringer. Præcis som vi kender det fra andre fagområder, der kræver autorisation: VVS, el og kloakarbejde.

Derfor er en miljøscreening ikke blot en anbefaling – det er en nødvendighed. Den sikrer, at du som bygherre overholder loven og undgår dyre forsinkelser og risici i forbindelse med et renoveringsprojekt.

Få foretaget en miljøscreening før renovering

Før du som bygherre sætter gang i dit næste renoveringsprojekt, så prioriter en professionel miljøscreening. Den afslører ikke kun skjulte trusler som asbest, men giver også en ide om, hvordan renoveringsprojektet kan planlægges mest sikkert og effektivt som muligt.

Lad os tage ansvar for fortidens fejl og sikre en sundere bygningsmasse i fremtiden: Begynd dit renoveringsprojekt med en miljøscreening - vi står klar til at hjælpe dig igennem processen.

Miljøscreening

Hvis I i din forening står over for et renoveringsprojekt, anbefaler vi altid som det første, at I får foretaget en miljøscreening. En miljøscreening afdækker, om der er forekomster af miljøskadelige stoffer, som kalder på en mere omfattende miljøsanering.

asbest 420 x 297