Fangetårnet på Frederiksborg Slot er under angreb af en omgang god, gammeldags hussvamp. Derfor er tiden nu inde til, at det 400 år gamle murværk samt det smukke, krummelurede kobbertag med spir skal have en kærlig hånd.

Mens arbejdet med kobbertaget er i kyndige hænder hos Toft Kobber, er Bang & Beenfeldt koblet på projektet i Hillerød som arbejdsmiljøkoordinator for Toft Kobber. Her har vi fokus på, at alt foregår som det skal, og vi har fokus på sikkerheden på- og omkring stilladset, der muliggør restaureringsarbejdet på det 56 svimlende meter høje fangetårn.

Svampeangreb på fangetårnet

Slottet blev bygget i 1600-tallet og byggetraditionerne var dengang, at man byggede af mur- og sandsten, og det nedbrydes over tid af vind og vejr.

Simon Hvidt er projektleder i Slots- og Kulturstyrelsen og bygherre i forbindelse med renoveringen af Fangetårnet på Nordens største renæssanceslot. Han forklarer til Berlingske, at svampeangrebet er meget skadeligt for tårnet, fordi det kan brede sig til både træværk og murværk og dermed svække konstruktionerne og deres bæreevne:

–  Sandsten og kobbertag skal efterses og sikres, så de er tætte. På den måde undgår vi yderligere nedbrydning, siger han og tilføjer:

– Tårnet er et centralt værk i dansk bygningskunst. Mange mennesker, der besøger slottet, skal gennem porten, og derfor skal den selvsagt være i god stand. Men det handler naturligvis også om at bevare ornamentikken. Tårnet som helhed er et helt fantastisk stykke bygningsarbejde, og det kræver sine folk at være i stand til at udføre renoveringen i respekt for de historiske håndværkstraditioner.

Se også artiklen om restaurering af fangetårnet hos Berlingske

“Tårnet som helhed er et helt fantastisk stykke bygningsarbejde, og det kræver sine folk at være i stand til at udføre renoveringen i respekt for de historiske håndværkstraditioner.”

 

renovering af fangetårnet
Fangetårnet med sit karakteristiske spir og kobbertag
renovering af fangetårnet
Stilladset rundt om Fangetårnet, som renoveres
renovering af fangetårnet
Det gamle kobber er “skrællet af” tårnets top, og man kan se trækonstruktionen indenunder, som nu restaureres
renovering af fangetårnet
Udsigten oppe fra tårnet, der inkl. kobbertag og spir er 56 meter højt