”Ingeniørerne har fået øjnene op for, hvor vigtig vores VVS-faglighed er”

Tino Rubini Jensen har været i praktik hos Bang & Beenfeldt på sit sidste semester af VVS-installatøruddannelsen. Den positive atmosfære og alsidigheden i hverdagen er nogle af de ting, Tino fremhæver, når han fortæller om sin praktikperiode hos Bang & Beenfeldt.

Fra erhvervsveteran til studerende

Tino er ikke en typisk praktikant, der kommer direkte fra skolebænken. Med mere end 30 års erhvervserfaring bag sig som kloakmester og energispecialist har han et unikt kendskab til den praktiske del af VVS-faget: "Jeg var ikke klar over, hvor meget behov der var for os i erhvervslivet – os, der kan kombinere teori med praksis," siger Tino.

Tinos rejse ind på VVS-installatøruddannelsen begyndte efter en arbejdsskade, der tvang ham til at gentænke sin karrierevej. "Jobcentret spurgte, om jeg skulle førtidspensioneres, men det var ikke noget for mig," forklarer han. Det var her, han indså potentialet i at videreuddanne sig og udvide sin faglige viden inden for VVS: "Jeg har opdaget, at ingeniørerne har fået øjnene op for, hvor vigtig vores VVS-faglighed er”.


Derfor valgte Tino praktik hos Bang & Beenfeldt

Vejen til Bang & Beenfeldt var for Tino en blanding af tilfældigheder og mavefornemmelser. Det begyndte til en karrieredag på KEA, hvor han blev opfordret til at overveje Bang & Beenfeldt som en potentiel praktikplads. Efter en samtale hos Bang & Beenfeldt valgte Tino at takke ja til praktikpladsen. "Jeg følte mig straks velkommen her. Atmosfæren er afslappet, og jeg kan virkelig være mig selv. Det, jeg synes, er det bedste ved at være en del af Bang & Beenfeldt, er at omgås personer med en bred vifte af faglige kompetencer og at være en del af et stærkt fællesskab,” siger Tino.


Alsidighed i hverdagen

Tinos dage varierer mellem kontorarbejde, møder og arbejde ude på projekterne. Han nyder at være involveret i hele processen."Det bedste ved en praktikdag er den alsidighed, jeg oplever. Jeg får virkelig mulighed for at anvende min faglige viden fra uddannelsen, hvor jeg hver dag bliver klogere. Det arbejde, jeg især synes er spændende, er at udarbejde VVS- og ingeniørnotater, der både omfatter registrerings- og tilsynsnotater," forklarer Tino.

Afslutningsvis siger Tino: "For mig er Bang & Beenfeldt et sted, hvor jeg føler mig værdsat og udfordret. Jeg sætter stor pris på den faglige sparring, jeg får, hvilket blandt andet har ført til, at jeg har skiftet kurs for mit afgangsprojekt," siger Tino og tilføjer: "Fordi jeg har haft sådan en god oplevelse i praktikken, har jeg indstillet Bang & Beenfeldt som årets praktiksted på KEA.”

Bang & Beenfeldt er nu blandt de fem nominerede til prisen som årets praktiksted på KEA. Det kan du læse mere om her.

Det bedste ved en praktikdag er den alsidighed, jeg oplever. Jeg får virkelig mulighed for at anvende min faglige viden fra uddannelsen, hvor jeg hver dag bliver klogere.

Tino Rubini Jensen

Tidligere praktikant, VVS-installatør

Tino

Bliv en del af vores team

Hos Bang & Beenfeldt værdsætter vi mangfoldigheden af vores praktikanter, fordi de forskellige fagligheder er en styrke i vores rådgivning. Vi stræber efter at tilbyde en dynamisk og lærerig praktikplads, hvor du som praktikant kan udforske din faglige interesser og udvikle dine kompetencer – uanset tidligere erfaring. Hvis du er interesseret i at blive en del af vores team og udforske dine faglige interesser, så tøv ikke med at ansøge om en praktikplads hos os. Du kan finde vores ledige stillinger eller søge uopfordret her.

bjørk