Boligselskabernes Hus
Boligselskabernes Hus skal have foretaget en komplet tagudskiftning. Arbejdet omfatter nyt tegltag med fast undertag, udskiftning af isolering i tagkonstruktionen, renovering af kviste samt snedkergennemgang og malerbehandling af samtlige udvendige vinduer og døre på ejendommen. Herudover skal der udføres renovering af tagterrassen, som skal være med til at skabe et mere indbydende og hyggeligt udendørsareal.
Som totalrådgiver varetager vi den indledende program- og projekteringsfase, og vil ligeledes, under udførelsen, varetage byggeledelse og fagtilsyn samt afleveringsforretning.
Fakta om projektet
BygherreBL-Danmarks Almene Boliger, Landsbyggefonden og Byggeskadefonden
RolleTotalrådgiver
Aflevering2025