Tegnsprogsbruger til konstruktionsteamet

Vores nye kollega, Victor Giødesen Thystrup, har ikke været ansat i Bang & Beenfeldt i mere end nogle få dage, før han inviterer os over til sin arbejdsstation på kontoret. Ordlyden i den udsendte mail til alle medarbejderne er denne:

”For en god ordens skyld skal jeg informere jer om, at jeg har bestilt tolk fra kl. 9-13.30 hver dag. Men I er altid velkommen til at tale med mig, også hvis der ikke er en tolk. Jeg sidder i hjørnekontoret.”

Budskabet er ikke til at tage fejl af. Selvom Victor hele sit liv har været døv – eller tegnsprogsbruger, som det hedder, så skal det ikke forhindre Victor i at socialisere med sine nye kolleger, når der ikke er en tolk til stede. Og med Victors karakteristiske, ofte selvironiske humor, føler man sig godt tilpas i hans selskab.

”Jeg er utrolig glad for mit hjørne på kontoret. Der kan jeg sidde og følge med i alt, hvad der sker. Jeg kan ikke høre det hele, men det er rart at have øje på det hele. Jeg bruger jo øjnene meget mere sansemæssigt. På den måde kan man sige, at det er en fordel at være døv, for jeg bliver ikke forstyrret af larm og snak”.

I september blev Victor ansat som konstruktionsingeniør ved Bang & Beenfeldt og arbejdsopgaverne tager udgangspunkt i bærende konstruktioner, primært i forbindelse med eksisterende byggeri:

”Det har været utrolig dejligt at være her. Alle kollegerne er supersøde og det er spændende opgaver. Jeg synes, jeg er blevet taget rigtig godt imod også. Jeg synes, det er fedt. Der er mange, der gerne vil lære, hvordan man siger” godmorgen” og ”vi ses” på tegnsprog. Så jeg føler mig meget velkommen”.

At lytte med fornuften

Victor har, siden han blev født, været døv. I sommeren 2018 blev han færdiguddannet som civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet og oven i denne titel kan han også prale med en bachelor i arkitektur. For Victor har de tunge tekniske teorier på universitetet aldrig drillet og med et flot karaktergennemsnit blandt dimittenderne lå det da også lige til højrebenet at begynde sit første job i en rådgivende ingeniørvirksomhed:

”Udgangspunktet var at jeg gerne ville finde job i en mindre rådgivningsvirksomhed, idet jeg tænkte, at det var lettere for en mindre virksomhed at gøre plads til mig som tolkebruger og at være med som en del af holdet. Jeg kan også få varierende opgaver med større ansvar hos Bang & Beenfeldt”.

Victor sammen med sin kollega Wen.
Victors fast tilknyttede tolk, Ditte,
hjælper med kommunikationen. 

Tyve timer om ugen er en fast tolk tilknyttet, og tolken formidler de budskaber, der er i mødet mellem Victor, kolleger og kunder. Når kunderne ringer til Victor, sætter tolken sit headset i telefonen og så tolkes der, mens kunden er i røret. Udover at Victor bruger en tolk i sit arbejde, er der ikke noget, der skiller hverdagen væsentligt ud fra kollegernes. Da jeg undervejs i interviewet med Victor spørger ind til, om han bruger særlige IT-redskaber eller har andre hjælpemidler i hverdagen smiler han ironisk og siger:

”Jeg er utrolig glad for et program, som hedder Notesblok – det åbner og så skriver man bare”.

Victor refererer her til et helt almindeligt program, som alle vi, der arbejder på kontor, bruger en gang imellem til at skrive ting ned, som vi skal huske.

Tegnsprog som modersmål

For Victor er det alfa og omega, at der ikke opstår misforståelser i arbejdet grundet kommunikationen:

”Den største udfordring er, hvis der skal kommunikeres på et højt ingeniørniveau. Jeg skal være sikker på, at der bliver givet de rigtige ord, så der ikke opstår misforståelser. Kommunikationen er virkelig vigtig for, at arbejdspladsen kan fungere. Derfor sikrer jeg mig også, at tolkene kender mit fag og mit sprog – de skal kunne forstå, hvad de siger. Jeg har tolke, som har fulgt mig i flere år. Derfor kan man sige, at de har en uddannelse fra DTU. De kender de fagtermer, der bliver brugt”.

Victors modersprog er tegnsprog og han har brugt meget tid og energi på at lære at tale samtidig med tegnsproget. Denne evne kommer ham til gode i de mange timer, hvor tolken ikke er på kontoret:

”Når tolken ikke er her, så synes jeg, at kollegerne er gode til at kommunikere med mig, også uden at vi skal skrive sammen. Det er meget forskelligt, hvordan folk kommunikerer med mig. Generelt har folk fundet ud af, at man kommer langt med gestik. Jo bedre jeg kender en person, jo lettere er det at tale og kommunikere med den person”.

Victor sammen med kollegerne Wen og Flemming fra konstruktionsafdelingen 


Høj arbejdsløshed blandt døve 

Vi taler om fordomme, om barrierer og om de udfordringer der kan være for en tegnsprogsbruger i forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet. Og statistikkerne taler et tydeligt sprog:

”Selvom det generelt går godt på arbejdsmarkedet lige nu, er det over halvdelen af døve, der er arbejdsløse. Det kan der være mange årsager til. Jeg tror, at en af grundene til, at mange arbejdsgivere ikke ansætter en døv, er en nervøsitet for, hvordan man kommunikerer. Hvis en arbejdsgiver får flere ansøgninger, så lægger de nok den døves til side, ikke? Fordi de måske tænker, at det er nemmere at vælge en kandidat, der er ”sikker”. ”

Victors opråb til arbejdsgiverne er at forsøge at begrænse fordommene:

”Lad være med at tro, at døve er dumme og dem kan man ikke snakke med. At døve larmer og er som aber. Det er ikke sådan. Vi er også mennesker, vi kan arbejde, vi vil arbejde og vi har evne til det. På en måde så tror jeg, at når en døv får et arbejde, så er man utrolig glad for det. Så gør vi noget ekstra for det arbejde, fordi man er så glad for at få en chance”.

Ingen grund til bekymring

Samtidig mener Victor, at det giver et stort udbytte for en arbejdsplads at ansætte en døv:

”Arbejdsgiveren skal turde at tage imod den døve og vil selv udvikle sig, fordi de ser, at alle mennesker kan. Det giver også noget ekstra til et hold at ansætte en døv. På en måde bliver man mere nysgerrig og motiveret ”hvis han kan, så kan jeg også”.”

Victor nævner, at der findes flere løntilskudsordninger, som arbejdsgiverne kan drage nytte af, hvis de overvejer at ansætte en tegnsprogsbruger. Eksempelvis findes der Isbryderordningen, som er et særligt løntilskud til nyuddannede med handicap.

Igang med dagens arbejde 

Som en slags opsamling på refleksionerne omkring dét at være nyuddannet tegnsprogsbruger på en arbejdsplads udbryder Victor spontant:

”Som du kan se, var der ingen grund til bekymringer, vel? Jeg er utrolig glad for, at firmaet her har valgt at stole på mig, ansætte mig og se hvordan det går”.

Interviewet er ved at være slut og da jeg slukker min diktafon og samtalen igen er ”off the record”, siger Victor og griner:

”Nå, så kan jeg godt snakke om cheferne igen”

Besøg vores sider: facebook linkedin