Privat

Bang & Beenfeldt yder varieret og professionel byggeteknisk rådgivning til private husejere. Vi er en stærk medspiller, da vi kan tilbyde ekspertrådgivning- og viden indenfor de forskellige fagområder, som kan indgå i en byggeproces.
Vi rådgiver og vejleder private bygherrer fra start til slut i byggeprojektet, så projektet og alle dets mange milepæle ender ud som en succes. Vi sørger for, at dine interesser som bygherre bliver varetaget. Det gælder lige fra den indledende idéfase, hvor vi med vores ekspertise inden for projektudvikling hjælper med at få alle brikkerne til at falde på plads, til det færdige byggeprojekt står klar.

Kunden i fokus

Som uvildige rådgivere fokuserer vi på kundens situation og behov. Det kan eks. være en god idé at få en byggeteknisk rådgiver til at gennemgå dit hus, inden du skal have foretaget små eller store reparationer. På den måde undgår du, at det er den samme person, der udpeger problemerne, som skal udføre reparationerne og der opstår dermed ikke mistillid mellem dig som kunde og håndværker.
Du kan også få brug for en uvildig byggeteknisk rådgiver i forbindelse med køb af en bolig. En rådgiver vil kunne besvare de spørgsmål, du måtte have til tilstandsrapporten og du vil få mulighed for at få afdækket andre emner, som tilstandsrapporten ikke berører. Du får dermed en faglig vurdering af din (måske) kommende bolig og du opdager måske noget, du ikke selv har været opmærksom på.

Hvis du ønsker at rive vægge ned i din bolig eller hvis du ønsker at lave åbninger i væggen, f.eks. nyt vindueshul eller en dør, er det også aktuelt at vide, hvilke vægge der er bærende og om det er nødvendigt at få udarbejdet statiske beregninger.

Byggeprojekt fulgt sikkert til dørs

Hos Bang & Beenfeldt tilbyder vi byggeteknisk rådgivning, der sikrer, at dit byggeprojekt bliver fulgt godt og sikkert til dørs.
Læs mere om vores ydelser og referencer om mulighederne for byggeteknisk rådgivning på denne side.